Kapitel 1 - øvelse

Jeg vendte mig om. Der løb hun. Julianna hed hun. Min. Min Julli. Hun trængte gennem græsset og smilte sit kække Julli-smil. ''Heyy, lille trold!'' grinte jeg og rodede hende i håret. Hun grinte. Det ver først der jeg lagde mærke til hendes ophævede øje. ''Jamen hvad er der sket?'' spurte jeg. Smilet på hendes læber forsvandt, som duggen omkring os ville gøre når solen engang ville stå op.
Hun så ned. ''Ikke noget...'' mumlede hun svagt. Jeg smillede opgivende til hende. Sådan var det altid. Hun kunne altid finde trøst hos mig. Altid. ''Det er mor igen.'' sagde hun til sidst. Stjernerne glimtede over dem. ''Hun er på hospitalet igen, så hun kunne ikke hente mig. Alle de andre gjore nar ad mig.'' sagde hun. ''Jaså, men de slog dig vel ikke af den grund gjore de?'' spurte jeg. Det var lige meget. Jeg kendte aligevel svaret. Jeg lo svagt. Hun kiggede op og smilede forsigtigt. ''N-nej... men jeg slog Mikkel. Også slog de mig!''
Jeg grinede, purrede hende i håret og hun begynde at smile. ''Jamen, Julli da!'' leende snurrede jeg rundt og begynde at gå. Julianna fulgte efter.

Prolog -

Hun løb gennem græsset. Stjernevrimlen over hende skinnede klart. Hun gøs. Duggen fra det våde græs trængte igennem hendes tynde sandaler. Hun gøs igen, og denne gang var det ikke kun pågrund af kulden.
Hun fortsatte, og prøvede at lade være med at kigge sig tilbage. Længere fremme så hun hende.
Pigen på sletten. Hun vendte sig om.

Information!

Kære læser!
Jeg ved at jeg har været væk den seneste tid,
men nu, er jeg tilbage. Mens jeg har været væk,
har jeg tænkt over tingene og besluttet, at jeg
fra nu af mest vil fokusere på Skovmonsteret.
Hvorfor, tænker du så? Hvad så med Sawitá
og den hidsige Mira? Og dertil er svaret...
i kan tage det helt roligt, de skal nok komme
igen, men nu fortsætter jeg altså hvor jeg begynte
helt tilbage ved Skovmonsteret, så nyd historien!

Hilsen Hindbær

Isstaven - kapitel 2

Kapitel 2

’’Hvad sker der for dig?’’ råbte Sawitá. ’’Der kunne du havde fået os i fedtefadet!’’
De sad inde i pigernes omklædnings rim.
Hun så ondt på Mira. Mira sagde ingenting, men skjulte sit hoved, mens hun hørte musik på sin iPod.
’’Hører du overhovedet ikke efter!?’’ Sawitá dampede. Man kunne næsten høre at hun var ved at eksplodere. Det ville ikke være så godt op til jule-festen.
Hun gik hen til Mira. Da hun lige skulle til at tage håret væk fra hendes ansigt, slog Mira hendes hånd væk.
’’Hvorfor fanden skulle jeg også det!?’’ Man kunne se at Mira var ligså vred som Sawitá.
Hun lagde, næsten kastede sin iPod ned på bænken.
’’Jeg er ikke bange får de…de…de finker!’’ Hun bed kæberne sammen. Hårdt.
’’Det ved jeg godt. Det er jeg heller ikke, men du at Carly er en sladder-hank og en dengse for
Mrs. Bouth.’’
’’Og det er præcis derfor jeg har sørget for at du har et alibi!’’ Sagde en stemme.

                                                     * * *

''Hej Mille. Hvad?''
Ja, det var Mille. Hun var lige kommet ud fra toilettet lige inden de to ville ryge i totterne på hinanden.
''Hva' for noget. Hvilken alagi?'' spurte Mira forbavset.
'' Et alabi, tak. Det er nå du f.eks. har en unskyldning få at du ikke kommer til gymnastik de næste fem uger. Som du faktisk ikke gør!''
Mille smillede over hele femøren.
''Det har jeg nemlig søret for. Smart ik'?''
Mira's mund gapte næsten helt ned til gulvet.
''Jo Hvor vildt!!'' råbte Sawitá.
''Gælder det også for mig?''
''For dig, for mig, for Sandra ... og for Mira'' svarede Mille
''Jamen... Hvordan...vil du...Hvad? Hvordan gjore du det? Og hvorfor?
spurte Mira fortabt i kloge ord.

Isstaven - kapitel 1

Hun åbnede øjnene.
Hun var her stadig, det var ikke en drøm.
Hun lukkede dem igen, og tænkte tilbage på den gang. Den´ stemme...''Hallo? Hallo, er der nogen? Louise det er ikke sjovt...''
Lidt vand dryppede fra en af de mange istapper, der hang fra væggene. Her var koldt, men
det var hun vand til.
Hun var kulden, hun var mørket.
Men sådan havde det ikke altid været...

                                         * * *

Hun åbnede øjnene. Hostede, sådan var det altid til gymnastik.
''Hep, hep, hep, hep!!'' sagde Carly
Mira hostede. Hun sænkede farten. Til sidst stoppede hun. ''Kom nu, Mira!'' sagde Sawitá. ''Vi for skældud hvis vi stoper! ''Mira hostede igen. ''Og hvad så'`? Når jeg alligevel dør af luft-mangel, hvad gør det så hvis de tæsker mig? ''Sawitás hoved blev kridhvidt. ''Det er ikke noget at spøge med Mira. De to… for sent'' Carly og to andre piger kom travene over imod de to.
''Hva' fanden ligner det her? To nørder der står og dovner den hva'?'' Smældede Carly.
''Hold din kæf...''Mira afbrød sig selv i et host.

''Shh ... undskyld Carly, Mira skal bare havde lidt vand. ''Sawitá smilede. Smilet var falsk.
''Hmm... okay, men skynd jer. Gulvet slider ikke sig selv op.'' Så forsvandt de fnisende piger.
''Hmm...''mumlede Mira. ''Jeg skal nok...''

Information!!

Hej alle sammen!
I venter sikkert stadig på kapitel 4 i Skovmonsteret.
Til det kapitel er jeg blevet helt blankt.
Men i stedet er jeg gået i gang med at brygge på en ny.
Men bare rolig! Selvom jeg går i gang på en ny historie, kommer
der sikket snart et kapitel 4 i Skovmonsteret. :-)
                                Hindbær

lego revolutions film

Hej alle sammen!
I ved nok at jeg skriver bøger
og alderede er i gang med ''Skovmonsteret''.
Den skal jeg nok blive færdig med, men
nu har jeg sat et link ud til en video fra den franske revolution
i lego stil.
Nyd den!!
klik her :-)