Skovmonsteret - kapitel 1, Mark

Jeg gik genem skoven. Fuldmånen lyste stærkt over mig. Da jeg kom til midten af skoven kunne jeg ikke mere. Jeg kunne ikke få mig selv til at gå længere.
Pluselig kom der en lyd. Nej... ikke en lyd. Et brøl. Det var et brøl så genemborende, at jeg troede at mit hjerte skulle eksplodere. Jeg løb tilbage i panik. Da løb hørte jeg brølet blive gentaget et par gange.

Jeg gik hen til der hvor min cykel havde stået. Det gjorde den ikke længere. Det gjorde Mark heller ikke. Den snyder! Kryster! Nu havde jeg endelig ladet mig tage med ud, og så var han skredet!
Mark havde fortalt om et skovmonster her i skoven, han havde oven i købet drillet Pia med det.
Nu viste historien så at være sand.

Der kom et brøl til. Denne gang tættere på. Jeg begyndte at løbe. Jeg hørte brølet igen, men nu kom det foran. Jeg standsede. Godt nok var det nat, men fuldmånens lys var stærkt nok til at afslørre et stort, skarpt tandsæt.

Uhyret angreb. Det var hurtigt, men jeg nåede at kaste mig til siden. Jeg var faldet ned på maven med hovedt ned af. Jeg satte mig op. En dunkende smerte afslørede at jeg havde fået en dyb flænge i venstre lår.
Forbandede mark! Når jeg fik fat i ham skulle han få den værste omgang, han aldrig nogensinde havde drømt om. En dyb snerren fik mig til at rette opmærksomheden mod lysningen.
Der foran mig, badet i månelyset stod monsteret. Det var grønt, loddent og havde lange kløer, krumme klør. Jeg nåede ikke at tænke, før det snerrede igen.
Det angreb igen.
Jeg skreg, ikke af angst men af raseri!

Fortsættes...