Isstaven - kapitel 2

Kapitel 2

’’Hvad sker der for dig?’’ råbte Sawitá. ’’Der kunne du havde fået os i fedtefadet!’’
De sad inde i pigernes omklædnings rim.
Hun så ondt på Mira. Mira sagde ingenting, men skjulte sit hoved, mens hun hørte musik på sin iPod.
’’Hører du overhovedet ikke efter!?’’ Sawitá dampede. Man kunne næsten høre at hun var ved at eksplodere. Det ville ikke være så godt op til jule-festen.
Hun gik hen til Mira. Da hun lige skulle til at tage håret væk fra hendes ansigt, slog Mira hendes hånd væk.
’’Hvorfor fanden skulle jeg også det!?’’ Man kunne se at Mira var ligså vred som Sawitá.
Hun lagde, næsten kastede sin iPod ned på bænken.
’’Jeg er ikke bange får de…de…de finker!’’ Hun bed kæberne sammen. Hårdt.
’’Det ved jeg godt. Det er jeg heller ikke, men du at Carly er en sladder-hank og en dengse for
Mrs. Bouth.’’
’’Og det er præcis derfor jeg har sørget for at du har et alibi!’’ Sagde en stemme.

                                                     * * *

''Hej Mille. Hvad?''
Ja, det var Mille. Hun var lige kommet ud fra toilettet lige inden de to ville ryge i totterne på hinanden.
''Hva' for noget. Hvilken alagi?'' spurte Mira forbavset.
'' Et alabi, tak. Det er nå du f.eks. har en unskyldning få at du ikke kommer til gymnastik de næste fem uger. Som du faktisk ikke gør!''
Mille smillede over hele femøren.
''Det har jeg nemlig søret for. Smart ik'?''
Mira's mund gapte næsten helt ned til gulvet.
''Jo Hvor vildt!!'' råbte Sawitá.
''Gælder det også for mig?''
''For dig, for mig, for Sandra ... og for Mira'' svarede Mille
''Jamen... Hvordan...vil du...Hvad? Hvordan gjore du det? Og hvorfor?
spurte Mira fortabt i kloge ord.

Isstaven - kapitel 1

Hun åbnede øjnene.
Hun var her stadig, det var ikke en drøm.
Hun lukkede dem igen, og tænkte tilbage på den gang. Den´ stemme...''Hallo? Hallo, er der nogen? Louise det er ikke sjovt...''
Lidt vand dryppede fra en af de mange istapper, der hang fra væggene. Her var koldt, men
det var hun vand til.
Hun var kulden, hun var mørket.
Men sådan havde det ikke altid været...

                                         * * *

Hun åbnede øjnene. Hostede, sådan var det altid til gymnastik.
''Hep, hep, hep, hep!!'' sagde Carly
Mira hostede. Hun sænkede farten. Til sidst stoppede hun. ''Kom nu, Mira!'' sagde Sawitá. ''Vi for skældud hvis vi stoper! ''Mira hostede igen. ''Og hvad så'`? Når jeg alligevel dør af luft-mangel, hvad gør det så hvis de tæsker mig? ''Sawitás hoved blev kridhvidt. ''Det er ikke noget at spøge med Mira. De to… for sent'' Carly og to andre piger kom travene over imod de to.
''Hva' fanden ligner det her? To nørder der står og dovner den hva'?'' Smældede Carly.
''Hold din kæf...''Mira afbrød sig selv i et host.

''Shh ... undskyld Carly, Mira skal bare havde lidt vand. ''Sawitá smilede. Smilet var falsk.
''Hmm... okay, men skynd jer. Gulvet slider ikke sig selv op.'' Så forsvandt de fnisende piger.
''Hmm...''mumlede Mira. ''Jeg skal nok...''

Information!!

Hej alle sammen!
I venter sikkert stadig på kapitel 4 i Skovmonsteret.
Til det kapitel er jeg blevet helt blankt.
Men i stedet er jeg gået i gang med at brygge på en ny.
Men bare rolig! Selvom jeg går i gang på en ny historie, kommer
der sikket snart et kapitel 4 i Skovmonsteret. :-)
                                Hindbær