skovmonsteret - kapitel 2

Jeg sad og så ud. Det øsede ned. Jeg var ved at blive forbindet af Sue, min søster. Det viser sig sådan at Sue, min søster, var engel. Ikke en engel med vinger og hvid kjortel og som er et dødt meneske. Næ nej en engel er et slags meneske agtigt væsen. De har bare svanevinger, og kan tilportere fra deres hjemland, noget der hedder Indilesia (udtales in-tje-le-sia), og til vores verden.

Det var sket såden at hun havde kommet, og fløjet mig op efter jeg var sprunget på monsteret. Jeg var nemlig blevet så sur, at jeg var sprunget på det. For det kunne bare ikke være ragtigt! Det kunne bare ikke være ragtigt at mit liv skulle ende såden! Så jeg havde skreget af raseri og kastet mig over monsteret. Og hvis ikke Sue var kommet, så tror jeg det var monsteret det var gået ud over. Men nu sad jeg altså der og blev forbundet om mit venstre lår.

''Av!'' sagde jeg. ''Undskyld, men det er også din ejen skyld!''sagde Sue. ''Hvorfor skulle du også ind i den skov? Og så midt om natten.'' Hun sukkede. ''Det var ikke min skyld. Det var...Av!.. Marks.'' sagde jeg. Sue sukkede igen.''Nå.'' sagde hun. ''Men jeg er færdig nu.'' Hun rejste sig op. ''Mor og far er ikke hjemme.''sagde jeg. ''Vil du med ned og havde nogle pandekager, inden jeg skal til svømning?'' spurte jeg. ''Jo tak!'' sagde hun. Jeg gik ned af trappen, mens Sue fløj. Jeg grinte og sagde at hun lignede en forvoksen flue. Hun havde nemlig en regnbue farvet kjole på. Med den på kunne hun godt ligne en kæmpe spyflue. Hun grinte og kaste en pude efter mig. Puden ramte midt i hovedet så jeg faldt. Hun fløj ned over mig og begundte at kilde mig.''Jeg overgiver mig! ARG! Jeg overgiver mig! Ha ha ha ha...'' grinte og hvindede jeg. Så stoppede hun og rejste sig op. ''Jaaa... det er vad der sker nå man udfordrer overenglen Sue sagde hun og gjorde hunør. Jeg grinte og rejste mig langsomt op. Jeg havde jo stadig ond i låret efter det med monsteret. Bagefter lavede vi pande kager og jeg kom til svømning.

Fortsættes...