Isstaven - kapitel 1

Hun åbnede øjnene.
Hun var her stadig, det var ikke en drøm.
Hun lukkede dem igen, og tænkte tilbage på den gang. Den´ stemme...''Hallo? Hallo, er der nogen? Louise det er ikke sjovt...''
Lidt vand dryppede fra en af de mange istapper, der hang fra væggene. Her var koldt, men
det var hun vand til.
Hun var kulden, hun var mørket.
Men sådan havde det ikke altid været...

                                         * * *

Hun åbnede øjnene. Hostede, sådan var det altid til gymnastik.
''Hep, hep, hep, hep!!'' sagde Carly
Mira hostede. Hun sænkede farten. Til sidst stoppede hun. ''Kom nu, Mira!'' sagde Sawitá. ''Vi for skældud hvis vi stoper! ''Mira hostede igen. ''Og hvad så'`? Når jeg alligevel dør af luft-mangel, hvad gør det så hvis de tæsker mig? ''Sawitás hoved blev kridhvidt. ''Det er ikke noget at spøge med Mira. De to… for sent'' Carly og to andre piger kom travene over imod de to.
''Hva' fanden ligner det her? To nørder der står og dovner den hva'?'' Smældede Carly.
''Hold din kæf...''Mira afbrød sig selv i et host.

''Shh ... undskyld Carly, Mira skal bare havde lidt vand. ''Sawitá smilede. Smilet var falsk.
''Hmm... okay, men skynd jer. Gulvet slider ikke sig selv op.'' Så forsvandt de fnisende piger.
''Hmm...''mumlede Mira. ''Jeg skal nok...''